
Julen nærmer sig og traditionen tro holder vi juleaften for alle de, som ellers skulle sidde alene juleaften. Dette gælder for både enlige, såvel som par.
Aftenen starter med julegudstjeneste i Smørum kirke kl.16.30. Efterfølgende mødes vi til julemiddag i Konfirmandhuset kl.18.00.
Der vil blive serveret traditionel julemiddag med både andesteg og flæskesteg, samt vin til maden.
Vi spiser ris á la mande og drikker et glas portvin til, til dessert.
Efter middagen vil vi hygge os med kaffe/te og forskelligt sødt til ganen, samt synge julen ind og spille pakkespil, med gaver til alle.
kuvertpris 125kr.
Tilmelding kræves og kan ske via MobilePay - nr.: 5806XA eller ved personligt fremmøde mandage d.21/11 og 5/12 ml. kl. 12-13 og 15.30-16.30 i Konfirmandhuset.
Tilmelding senest d.12/12-2022
Ønsker man kørsel til kirken, fra kirken til Konfirmandhuset eller fra Konfirmandhuset og hjem til sig selv, skal man gøre opmærksom på dette ved tilmeldingen.