Tirsdag d. 16. april 2019, Kl. 19:30 til kl. 21:30

Hvad står der egentlig i bibelen? Hvad er det for et slags bog? Hvordan kan man læse den eller måske hvordan skal man læse den?

Bibelstudiekredsen mødes ca. en gang om måneden for at læse i Bibelen sammen. Vi er vokset den sidste tid, men vi har et par pladser tilbage.

Hvad læser I? Det korte svar er Bibelen. Vi har lige læst Paulus’ brev til Galaterne og her er vi kommet meget tæt på problemerne, der optog de første kristustroende: f.eks. hvordan er forholdet mellem jøder og ikke-jøder? Kan man spise sammen? Hvad med omskæring? Skal man som ikke-jøde (mand) lade sig omskære, for at være en del af den nye Jesus-bevægelse? 17. marts begynder vi på Paulus’ 1. Korintherbrev.

Hvad skal jeg kunne for at være med? Ingenting. Der er ingen forudsætninger for at være med. Hvis man aldrig har åbnet en bibel, er man velkommen, har man læst i den hele sit liv, så er man også velkommen. Vi tror, at det nye blik og det øvede, kan åbne for helt nye indsigter – når vi læser sammen og taler sammen.

Hvorfor burde jeg komme?

1. (gælder for alle) Fordi det er spændende og berigende og fordi Bibelen er verdens mest indflydelsesrige bog. Vores historie, samfund og menneskesyn ville ikke se ud som det gør, hvis det ikke var for Bibelen.  2. (gælder for dem, der kalder sig kristne) Bibelen er det nødvendige udgangspunkt for at få et forhold til Gud, og det har aldrig været meningen at den kun skulle læses privat, og slet ikke, at man ikke læser i den. 

Man kan deltage i så mange møder, man har tid og lyst til. Tilmelding er ikke nødvendig. Og kaffen og kagen er gratis. Hvis man høre nærmere er man velkommen til at ringe eller skrive til Mads Weng (mpw@km.dk / 2334 0621).

Medvirkende
Mads Weng
Sted
Konfirmandhuset