Torsdag d. 21. marts 2019, Kl. 19:00 til kl. 21:00

Stella Skov fra organisationen Åben Døre besøger Konfirmandhuset. Hun fortæller om Åbne Døres arbejde.

Som kristen i Danmark kan det være svært at forstå, at man kan blive forfulgt for sin tro. Men det er ikke desto mindre netop situationen mange steder i verden. 

Her er det forbundet med en stor risiko at være kristen.

Folk bliver chikaneret, truet, fængslet og det der er værre.

Åbne Døre, eller Open Doors Danmark er en upolitisk, international missionsorganisation, som arbejder på tværs af kirker og foreninger med en omfattende tjeneste verden over. Åbne Døres aktiviteter tog sin begyndelse for over tres år siden, da hollandske Broder Andreas i juli 1955 begyndte at smugle bibler ind i Østblokken, ind bag ”Jerntæppet”, som adskilte Vest- og Østeuropa i årtier efter 2. verdenskrig. 

Siden er flere støtter og hjælpere kommet til, og arbejdet er vokset. I dag er Åbne Døre til stede i over 60 lande og aktive over hele jorden. Ved at levere bibler, træne kirkeledere, tilbyde bibelbaserede læse- og skrivekurser og støtte kristne, der lider for deres tro, hjælper Åbne Døre forfulgte kristne.

I Danmark arbejder Åbne Døre for at skabe opmærksom om og udbrede kendskabet til den globale forfølgelse og mobilisere kristne til at bede, støtte og involvere sig.

Kom og hør om Åbne Døres arbejde i konfirmandhuset. Der vil blive serveret kaffe og småkager. Gratis adgang – alle er velkommen.

Medvirkende
Ida Secher
Sted
Flodvej 73E, 2765 Smørum, Danmark