Mandag d. 9. marts 2020, Kl. 13:00 til kl. 15:30

I løbet af dette musikalske foredrag synger og fortæller Jeannet Ulrikkeholm. Hun akkompagnerer på guitar, cello og lut. Der er både franske og danske sange på programmet. Fransk er et smukt sprog, men smukkest når det synges. Jeannet leder os på en rejse fra middelalderen og op til moderne tider. Der er kærlighedssange, fredssange, fædrelandssange, historiske sange og forårssange. Jeannet fortæller om digterne, der har skrevet teksterne. Deltagerne vil også blive præsenteret for en perlerække af Edith Piafs sange. De fleste kender la vie en rose og hymne til kærligheden, men hvad betyder sangene egentlig?  

Mød op til et festligt arrrangement, hvor du oplever nuets kraft, når du synger med.

Medvirkende
Jeannet Ulrikkeholm.