Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Dantes Guddommelige Komedie

Dato
Mandag d. 13. september 2021, Kl. 13:00 til kl. 15:30
Sted
Konfirmandhuset, Flodvej 73, 2765 Smørum
Medvirkende
Martin Herbst

Digtet kan være uforståeligt. Det skyldes ikke kun, at det er skrevet i det 14. århundrede, men snarere, at Komedien er vævet sammen af personlig skæbne, politik, historie, filosofi, psykologi, teologi og astronomi!

Det skyldes ikke kun, at det er skrevet i det 14. århundrede, men snarere, at Komedien er vævet sammen af personlig skæbne, politik, historie, filosofi, psykologi, teologi og astronomi!

Intet andet værk sammenfatter i den grad vestens litterære, filosofiske og religiøse tradition som Den Guddommelige Komedie. Fra først til sidst er digtets ærinde dog såre enkelt. Det er en hyldest til Guds kærlighed, der er til stede i forholdet mellem os mennesker. Det er kærligheden, der vækker Dante fra hans åndelige søvn og kaster sit lys ind over hans liv, så han kan finde vej fra det dybeste helvede til den højeste himmel. Kom med på en rejse, som du sent vil glemme, fordi den byder på tematikker, der er eksistentielle og højaktuelle.

Den Guddommelige Komedie er angiveligt verdenslitteraturens største værk. Hvad angår kommentarer, overgås komedien kun af Biblen. På den ene side er temaet enkelt. Det handler om, hvordan den guddommelige kærlighed, formidlet af Beatrice, muliggør Dantes rejse gennem de tre dødsriger; Helvedet, Purgatoriet og Paradiset. På den anden side er værket komplekst. I kraft af Dantes geni udgør teologi, filosofi, psykologi, historie, geografi, astronomi, mytologi, og politik en storslået symfoni. Ligesom Dante finder vej ved at tage den klassiske tradition (Vergil) i sin ’venstre’ hånd, og den kristne (Beatrice) i sin ’højre’, har man brug for vejledning til at orientere sig i Komedien. Men ligesom Vergil slipper Dantes hånd på toppen af Purgatoriet, og Beatrice gør det samme ved vejs ende i Paradiset, står det enhver frit at tolke værket med egen optik.

Det hænder også for Dante gang på gang! Vi vil tage disse betragtninger og referencer alvorligt, men uden at miste blikket for kernen i Dantes budskab: Kærligheden, den guddommelige kærlighed, der viser sig i mødet mellem mennesker, kan føre os fra det dybeste helvede til den højeste himmel.

I ‘komedien’ går denne rejse gennem de tre dødsriger; helvedet, purgatoriet (skærsildsbjerget) og paradiset. På rejsen bliver man klogere på historien, verden og sig selv. Efter endt rejse kan man vende tilbage til livet i lyset af den kærlighed, der ifølge Dante både “hviler i sig selv” og “driver solen og de andre stjerner.”