Ved Lisbeth Willemoes-Petersen, kirketjener i Ledøje og Smørum Pastorat

Da der hersker en del forvirring her i Ledøje-Smørum omkring ringning med vores kirkeklokker, vil jeg gerne forklare lidt om vores 1000-årige tradition for klokkeringning.

Rent historisk kan den første, danske kirkeklokke dateres til omkring år 900 e. Kr. Siden har klokkerne været brugt som tidens budbringere. Kirkens klokker har i ca. 1100 år fortalt folk, hvornår de skulle gå i kirke, hvornår de skulle bede, hvad der skete i samfundet og, hvis man lærer at lytte efter, hvornår de ringer til glæde og sorg. De har altid haft en central rolle i det danske samfund. Man må huske på, at det først er indenfor relativ kort tid siden, at radio, tv og internet er kommet til.

I de første 500 år af klokkernes levetid befandt de sig i katolsk tid, og mange af de traditioner, vi har for klokkeringning, stammer herfra. I protestantisk tid (fra 1536) har man lagt lidt andre symboler ind i de forskellige dele af ringningen. F.eks. er de 3x3 bedeslag et udtryk for treenigheden, og man kan inddele både trosbekendelsen og fadervor i 3x3 dele.

Den lov, som er gældende for klokkeringningen, er 300 år gammel og er bestemmende for vores ringninger i dag. Man har dog stadig ret til at have lokale traditioner, som det vil være synd og skam at lave for meget om på, da det nok vil være svært at få dem genindført i kommende generationer, når de først er opgivet.

Klokkeringningen ved de kirkelige handlinger (bryllup, begravelse, gudstjenester) kaldes liturgiske ringninger. Ved gudstjenester og begravelser afsluttes altid med 3x3 bedeslag umiddelbart før handlingens start. Forud for højmessen søndag morgen skal der ringes tre gange med en halv times mellemrum. Ringningen udføres med 100-150 slag.

Bedeslagene udføres altid på den store klokke, hvis man har mere end en klokke. I både Ledøje og Smørum har vi to klokker. At vi overhovedet har to af vores gamle klokker er et rent held, for i krigene omkring 1528 blev det befalet at man skulle aflevere den ene klokke, som kunne bruges som kanonkugler eller rør.

Den lille klokke i Ledøje kirke er fra ca. år 1500. Den store er fra 1755 og er støbt af Michael Troschel, København. Den har en indskrift på latin, oversat står der: Gud alene æren, mig gjorde Michael Troschel i København 1755.

Den ældste klokke i Smørum kirke er fra 1396 og er en af de ældste kirkeklokker her i landet, der stadigvæk er i brug. Den latinske indskrift siger:
I Herrens år 1396. Katerina er mit navn. Hr. Leonius Ridder.

Den anden klokke er fra 1615. Indskrift på latin:
Hartvig Qvellichmeier lavede den i Herrens år 1615. Herrens ord bliver i evighed.
Klokken er mærket med Københavns Universitets våben. Den afløste den gamle klokke fra Svend Estridsøns tid (1047-1074). Den måtte kirken aflevere, så den kunne blive støbt om til kanonkugler. Det blev befolkningen meget vrede over, så universitetet så sig nødsaget til at få støbt en ny klokke til kirken.

Morgen- og aftenringningen har helt fra middelalderen mindet mennesker om, at dagens arbejde begynder og slutter med en tak for dagen og livet. Hos os er der forskellige tider.

- Fra 1. november til 28. februar ringer vi kl. 08.00 og 16.00
- Fra 1. marts til 30. september ringer vi kl. 07.00 og 18.00
- Fra 1. oktober til 31. oktober ringer vi kl. 08.00 og 17.00

Til jul, påske og pinse kimer vi, og det betyder fest. På de store højtidsdage bliver der kimet imellem de almindelige ringninger og også aftenen før, inden vores aftenringning. Vi kimer kun en halv time, selv om det efter gammel tradition egentlig burde være en hel. Biskoppen har givet tilladelse til, at vi nøjes med en halv time. Der kimes også ved bryllup.
Den eneste undtagelse for almindelig hverdagsringning er aftenen før Store Bededag, hvor der ringes en halv time med den store klokke i stedet for aftenringningen.

Lad os sammen glæde os over, at vi så tæt på København har en dejlig gammel landsbytradition, som vi kan føre videre i håbet om, at vores børn tænker det samme.


Ledøje Kirkes store klokke