I 2006 blev der i forbindelse med afrensning af gamle kalklag fundet ukendte kalkmalerier i Smørum Kirke.
Nogle af disse malerier er efter Nationalmuseets vurdering meget bevaringsværdige, men der er behov for en  restaurering af dem.
Da dette er forbundet med store omkostninger, har menighedsrådet søgt om tilskud hos forskellige fonde til arbejdet. Oticon Fonden har således bidraget med kr. 40.000 og Augustinus Fonden med kr. 250.000. Sammen med et tilskud på 15.000 fra Nationalmuseet betyder det, at vi har kunnet lave aftale om, at arbejdet med restaureringen går i gang i august. Ud over de nævnte donationer, har vi netop modtaget tilsagn fra Kirkeministeriet om, at der vil kunne ydes et særligt statstilskud til opgaven. Dette betyder, at vi kan få restaureret flere malerier end først antaget. 
Arbejdet med restaureringen vil strække sig over en længere periode, men det medfører ikke lukning af kirken. Vi er nok mange, som glæder os til at se resultatet af dette arbejde.
Poul Jacobsen

Smørum Kirke er på YouTube! I en lille sekvens kan man se nogle af kirkens kalkmalerier. Se videoen her.