Historisk overblik

Da man på Isøre tinge havde vedtaget at indføre kristendommen i Smørum, samlede man sten på markerne til kirkebyggeri, udvalgte sig en grund på en høj mellem Hove og Smørumovre og gik i gang, men hvad man byggede om dagen, rev troldene ned om natten, fortæller sagnet. Man flyttede så til den plads, hvor Smørum kirke i dag ligger.

Smørum kirke tidsfæstes til år 1170. Det er en romansk (rundbue) kirke. Tårnet er bygget i 1396.
Der er bygget til flere gange og forandret meget. I 1663 oprettes godset Edelgave. Godsejeren får et stolestade i kirken, som nedlægges igen i 1800-tallet, hvor kirken får sit nuværende udseende.
I 1934 overgår kirken til selveje, efter i 400 år at have været ejet af Københavns Universitet.

 

Årstallet 1636 på østgavlen er sat op i forbindelse med en reparation af østgavlen, hvorved den blandt andet får takkede gavle, men det har intet med en tilbygning at gøre.

Byggematerialerne er kamp- og munkesten, faksekalk, skånsk sandsten og limsten. Senere tilføjelser og ændringer fremtræder tydeligt ved skiftende materialer.
Taget er af bly.

Et gammelt sagn fortæller, at tårnet er bygget af nedrivningsmaterialer fra Ledøje kirkes borg.

Klokkerne

Kirken har to klokker. Den ældste er fra 1396 og bærer latinsk indskrift: "Anno Domini mcccxcvi. Katerina est nomen meum. Dominus Leonius miles". Oversat: i Herrens år 1396. Katerina er mit navn. Hr. Leonius ridder.

Den anden er fra 1615. Indskriften er: "Hartvig Qvellichmeier gos mich anno Domini MDCXV. Verbum Domini manet in æternum". Oversat: Hartvig Qvellichmeier lavede den i Herrens år 1615. Herrens ord bliver i evighed. Under indskriften findes universitetets våben.

Det fortælles, at man 1601 måtte afgive den ene klokke til kanoner. Universitetet har formodentlig så sørget for at erstatte den.
I dag er der automatisk ringning.

Dåbsværelset

Går man ind i kirken fra nordsiden, kommer man ind i det oprindelige våbenhus, som i dag bruges til dåbsværelse. Her sidder en bjælke, som menes at stamme fra kirkens opførelse. Døren fra dåbsværelset ind i kirken bærer slidmærker (fredet), der stammer fra slibning af våben.

I 2008 blev der lavet en lille tilbygning, til dels uden på det oprindelige våbenhus, samtidig med restaureringen af dette våbenhus. 1. sal i våbenhuset blev lavet til et lille rum, og i tilbygningen er der et mindre lokale, som flittigt anvendes i tilknytning til gudstjenester og kirkelige handlinger.

Smørum Kirke nord, inden tilbygning i 2008

 

Smørum Kirke nord, efter tilbygning i 2008

Restaurering af kalkmalerier

I 2006 blev der i forbindelse med afrensning af gamle kalklag fundet ukendte kalkmalerier i Smørum Kirke.
Nogle af disse malerier er efter Nationalmuseets vurdering meget bevaringsværdige, men der er behov for en  restaurering af dem.
Da dette er forbundet med store omkostninger, har menighedsrådet søgt om tilskud hos forskellige fonde til arbejdet. Oticon Fonden har således bidraget med kr. 40.000 og Augustinus Fonden med kr. 250.000. Sammen med et tilskud på 15.000 fra Nationalmuseet betyder det, at vi har kunnet lave aftale om, at arbejdet med restaureringen går i gang i august. Ud over de nævnte donationer, har vi netop modtaget tilsagn fra Kirkeministeriet om, at der vil kunne ydes et særligt statstilskud til opgaven. Dette betyder, at vi kan få restaureret flere malerier end først antaget. 
Arbejdet med restaureringen vil strække sig over en længere periode, men det medfører ikke lukning af kirken. Vi er nok mange, som glæder os til at se resultatet af dette arbejde.
Poul Jacobsen

Smørum Kirke er på YouTube! I en lille sekvens kan man se nogle af kirkens kalkmalerier. Se videoen her.

Smørum Kirkes orgel

 

Smørum Kirkes orgel efter ombygningen i 2020 (foto april 2021).

 

Smørum Kirkes orgel er bygget til kirken i 1989 af Poul-Gerhard Andersens Orgelbyggeri (i dag: P. G. Andersen & Bruhn). Firmaet har også bygget og/eller stået for ombygningen af bl.a. orglerne i Helsingør Domkirke og Trinitatis Kirke, København, samt det berømte Elefantorgel i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.

Orglet, der oprindelig havde 13 stemmer (registre), blev indviet ved høstgudstjenesten søndag den 27. august 1989 under medvirken af biskop Johannes Johansen. Samme eftermiddag blev der holdt en demonstrationskoncert, hvor Charley Olsen (1921-2011, organist og kantor ved Vor Frelsers Kirke i København 1961-88) bl.a. spillede stykker af Johann Gottfried Walther, Buxtehude, Bernhard Lewkowitch og Bach.

Menighedsrådet besluttede i 2016, at orglet skulle ombygges og udvides med flere stemmer. Ombygningen var færdig i 2020. Efter ombygningen har orglet nu 16 stemmer (registre) fordelt således (stemmer mærket * er tilføjet ved ombygningen):

Hovedværk:

Principal 8’, Blokfløjte 8’, Oktav 4’, Gedaktfløjte 4’, Oktav 2’, Mixtur II-III.

Svelleværk:

Trægedakt 8’, *Trompet 8’, Rørfløjte 4’, Rørquint 2 2/3, Waldfløjte 2’, Terts 1 3/5, Oktav 1’, Tremulant.

Pedalværk:

Subbas 16’, *Fagot 16’, *Oktav 8.

Det udvidede orgel blev indviet ved en koncert den 30. september 2021, hvor Jakob Lorentzen, organist og kantor ved Holmens Kirke i København, bl.a. spillede musik af Buxtehude, Bach, Niels W. Gade, Alexandre Guilmant og Benna Moes Alpesuite. 

-  -  -    o   -  -  -

Smørum Kirkes gamle orgel kan i dag ses og høres som kororgel i Helligåndskirken i København, hvor det blev genopstillet i 1998. Orglet blev i 1899 bygget til Smørum Kirke af I. Starup, og facaden blev tegnet af arkitekt H. B. Storch, der også var ansvarlig for den store istandsættelse af Ledøje Kirke 1887-92. Storch har desuden tegnet facaden til Helligåndskirkens store orgel, så man kan sige, at Smørum Kirkes gamle orgel er ”kommet hjem” til sin storesøster. Orglet har 6 stemmer og et klokkespil fordelt således: 

Bordun 16’, Principal 8’, Gedakt 8’, Viola di Gamba 8’, Octav 4’, Flöite 4’, Carillon.

Smørum  Kirkes gamle orgel som kororgel i Helligåndskirken i København (foto maj 2021).